Det er især erfaringer forbundet med køn, klasse, arbejde, økonomi og sygdom som bliver undersøgt i Beklædning imod kvinder. Egentlig er bogen skrevet i en periode hvor Boyer havde opgivet at skrive – for hvordan forsørge sig selv og sit barn som digter – og måske er det en af grundene til at bogen føles helt igennem nødvendig og nysgerrig. Tøj, penge, traumer, syersker, elskere, bilkørsel, datteren, er blot en lille del af hvad der optræder i den her varme, skarpe, indsigtsfulde bog.
Anne Boyer (f. 1973) er digter og essayist og bor i Kansas City, USA. Hun debuterede i 2008 med digtsamlingen The Romance of Happy Workers. Senest er udkommet essaysamlingen Handbook of Disappointed Fate (2018) og The Undying (2019), en meditation over kræftbehandling og kapitalisme.
Garments Against Women, som hermed foreligger på dansk med titlen Beklædning imod kvinder, udkom første gang i 2015 og blev Anne Boyers gennembrud som digter.
Anne Boyer: Beklædning imod kvinder
2. oplag
104 sider
garnhæftet
Oversat af Ditte Holm Bro, Andreas Eckhardt-Læssøe og Rasmus Graff
Grafisk formgivning af Rasmus Graff
Omslagsbillede af Deirdre J.Humphrys
Omslag med tre Pantone-farver
Format 142 x 203 mm
Udgivet 24. april 2020»Når man læser værket, sidder man med fornemmelsen af at have et energifelt mellem hænderne (...) Beklædning imod kvinder er smertefuld og håbefuld, svær at have med at gøre og hele tiden besværet værd.«
– Asta Kongsted, Føljeton