top of page

Udkommer 24. maj, kan forudbestilles nu.

 

Den arabiske apokalypse blev skrevet i 1976 som en reaktion på borgerkrigen i Libanon og regnes som Etel Adnans litterære hovedværk. Den udkom på fransk i 1980 og ni år senere på engelsk i Adnans egen gendigtning, som ligger til grund for nærværende oversættelse.  

 

Apokalypsen findes ikke kun i krigen, men også i solen, som indtager en bærende rolle i bogen. Solen er hård, voldelig og skifter farve, position og karakter, alt efter hvem der observerer og fra hvilken position. I Den arabiske apokalypse møder vi ikke bare ord, men også symboler, tal og kalligrafiske tegn. Det er en fragmenteret bog, og en malerisk bog, hvor Adnan på en måde maler på det arabisk, som hun var vokset op med, men aldrig selv talte – en erfaring hun skriver om i det centrale essay “At skrive på et fremmed sprog”, som er inkluderet i denne udgivelse.

Oversat fra engelsk af Andreas Eckhardt-Læssøe.

Etel Adnan: Den arabiske apokalypse

kr 200,00 Regulær pris
kr 175,00Salgspris
  • Etel Adnan (1925–2021) var forfatter og billedkunstner, født og opvokset i Beirut, Libanon. Hun levede store dele af sit liv i Californien og endte sine dage i Paris. Hun skrev over tyve bøger, både på fransk og engelsk, hovedsageligt poesi, men også dramatik og essayistik og ikke mindst romanen Sitt Marie-Rose, der ligeledes er skrevet under den libanesiske borgerkrig, og som nu også foreligger på dansk (OVO press, 2024). Som kunstner arbejdede Adnan bl.a. med maleri, skulptur og film.

  • OVO 54, 2024
    88 sider
    ISBN 9788793312548
    Omslag Grenita 170 g/m2, 3+1 Pantone
    Indhold Munken Lynx Rough 100 g/m2
    Garnhæftet

bottom of page