Digte fra bagsiden af medaljen
Den amerikanske digter og essayist Anne Boyer (1973) mestrer som få andre at foretage poetiske undersøgelser af de myter, historier og politiske strømme, som holder samfundet omkring hende oppe. Nu foreligger hendes gennembrudsdigtsamling ”Garments Against Women” (2015) for første gang i en dansk oversættelse udgivet på forlaget OVO press. Føljeton anmelder.
I Beklædning imod kvinder trækker Anne Boyer verdens fintmaskede net af kategorier fra hinanden. Fuldstændig som hvis hun havde fundet en løs tråd i en sweater.
Når man læser værket, sidder man med fornemmelsen af at have et energifelt mellem hænderne, som nægter at underlægge sig en litterær kategorisering. Det er en broget samling af poetiske lister, betragtninger, opskrifter, essaylignende tekster og digte.
Den ikke-kategoriske og kaotiske opbygning er ikke tilfældig. For digtsamlingen, lad os kalde den det for nemhedens skyld, ønsker netop at gøre oprør mod den store og flotte kategori, som vi kalder ”litteratur.” Stemmen i værket kæmper en bister kamp for ikke at skrive, fordi det at skrive er en disciplin og et privilegium for velbjergede flaneurs. Ikke for enlige mødre med tunge tasker, skrantende (mentalt) helbred og dårlig økonomi.
Det er ikke den vanlige idylliserede fortælling om det besværlige i at være en idealistisk forfatter, der sidder på et utæt loftskammer og drikker rødvin. I stedet præsenteres litteratur som et kapitalistisk system, der hensætter økonomisk ustabile forfattere til prekariatet, fordi produktionen af kultur er forbeholdt ”en verden af rige kvinder og af mænd”.
Et argument for den personlige stemme
I dansk litteratur findes der en evig diskussion om, hvorvidt de nære betragtninger har noget at gøre i bøger. Beklædning imod kvinderssammenvævning af personlige erfaringer og meditationer over storkapitalen gør den til et endegyldigt argument for, at det nære i litteraturen har en vigtig funktion og er andet end simpelt navlepilleri.
Jeg’et køber ind, laver mad og græder. Men det diskuterer også op imod filosoffen Jean-Jacques Rousseau, og det overvejer, hvordan dyrestudier om elektriske stød og tilknytningsreaktioner kan forklare, hvorfor mennesker føler sig forbundne til de systemer, der undertrykker dem.
Bevægelsen mellem de forskellige planer er ubesværet, og de konkrete erfaringer og politiske betragtninger flyder smukt sammen: ”Jeg befandt mig i udkanten af byer. Jeg befandt mig i udkanten af økonomier. I de dage var der endda nogen, som beskyldte mig for at google mine drømme.”
På samme måde findes der ikke nogen klar skelnen mellem, hvad der i bogen er konkret oplevet tid, og hvad der er drømmestadier. Dele af bogen opleves, som om den er skrevet i en vågen drømmetilstand, hvor virkeligheden er 5% forskudt fra vor verden. Andre gange kigger bogen undrende og undersøgende på mekanismer, der normalt ville synes selvfølgelige. Andre gange igen er det næsten som om Beklædning imod kvinder forskyder tiden. Nærmest som om der foretages et kritisk tilbageblik på en virkelighed, som egentlig er nu.
Det er det, der gør Beklædning imod kvinder til en besværlig bog. Den er lynende intelligent, og grænserne er slørede. At forsøge at forstå det fuldt ud, føles som at gribe ud i den tomme luft. Men giver man slip på den ambition, belønnes man med lyrik, som nok er kompliceret, men samtidig hæsblæsende enkel og ukonventionelt smuk.
Boyer breder oplevelser, følelser, fakta, drømme og alternative virkeligheder ud på et klæde foran sin læser. For nu at blive i beklædningsmetaforikken kigger hun på vrangen af de systemer, der strukturerer vores vestlige samfund, og som kan synes både fine og fair, hvis man da ikke befinder sig på den forkerte side af dem. Beklædning imod kvinder er smertefuld og håbefuld, svær at have med at gøre og hele tiden besværet værd. /Asta Kongsted
Udgivet i FØLJETON