Osip Mandelstam fødtes i 1891 i Det Russiske Kejserrige og døde i 1938 i en sovjetisk fangelejr i det østlige Sibirien. Dette liv danner rammen om en digtning, der først er sky og vemodig, for i de sidste år at blive tragisk og irrationel.
Jeg har leget en leg ved et hus
i en gynge blandt baghavens buske,
høje grantræers ly kan jeg huske
i min febers formørkede rus.
1908
Før mig helt ud i natten ved Jenisejs vand,
hvor hver gran rører stjernernes hvælv,
for jeg er ingen ulv, jeg er bare en mand,
kun min fælle kan slå mig ihjel.
1931
I den mellemliggende tid opsøger Mandelstams forfatterskab forskellige svar på, hvordan modernismens muligheder skulle finde form på russisk.
Kun min fælle kan slå mig ihjel præsenterer et tosproget udvalg af Mandelstams digte – udvalgt og oversat af Jon Kyst. Forord af Mandelstam-kenderen Oleg Lekmanov.
Osip Mandelstam: Kun min fælle kan slå mig ihjel
96 sider, garnhæftet
Omslag med struktur, Pantone-farvetryk
Grafisk form: Rasmus Graff
Udgivelsesdato: 11. februar 2022